For nyligt mumlede en veninde at jeg skal passe på med at lyde desperat, når jeg sender videoer og information ud fra Danseglad med en opfordring til at dele videre.

Avs. Det er jo ikke meningen. Jeg har måske opfordret for direkte og skulle istedet bruge mere krudt på at skrue video/info smartere sammen, så det bliver ganske uimodståeligt ikke at dele. Hermed taget til efterretning.

Men sandheden er jo også at jeg primært er danseunderviser, ikke markedsførings ekspert. Og at, som i enhver relation, skal man huske at bede om det man godt kunne tænke sig. For det er forsvindende få, der kan høre det man håber på. Nede i maven har jeg en fornemmelse af at mange slet ikke gør sig begreb om hvor meget det hjælper de helt små iværksættere når et budskab bæres videre.

Sidste år ved samme tid lykkedes det alle jer der var med til at dele informationen med jeres netværk at samle 150 mennesker til en stor livsglad danseflashmob midt i byen. Formålet var at fejre dansens dag og give så mange som muligt en god danseoplevelse, både for de der var med og dem der så på. Det var aldrig sket hvis ikke jungletrommerne i dén grad var blevet slået på!

Igen i år vil jeg meget gerne være med til at markere Dansens Dag. Og igen i år med en stor flashmob. Det nye i år er at man i princippet ikke behøver at lære sig et eneste dansetrin for at være med (i finalen). Jeg vil gerne bevæge mig væk fra at dans altid skal være korrektm dygtigt, aftalt og jeg håber at mange derfor vil ryste præstationsangsten af sig og kaste sig ud i dansen.

Men…pointen med dette blog indlæg er dels en undskyldning til de som måtte synes jeg opfordrer til at at dele for meget. Men også i høj grad en stor stor tak til alle jer derude, der bakker op om mine danseinivtiativer og deler det videre. I er en uvurderlig hjælp for en solo iværksætter som mig! I skal vide at brugen af den der lille “share” knap i afgørende grad dét, der får de store ting til at ske til glæde for rigtig mange mennesker. Tak !

Videofotografen Maja Giannoccaro filmede sidste år backstage til generalprøven og til vores hyggelige efterfest og jeg smiler altid når jeg ser den :

Og så hvis du skulle være blevet dele lysten…

Video invitationen til flashmobben i april :

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=DVZkzxdM_9o

Information om tilmelding, både til hovedgruppen og finalen

www.danseglad.dk/workshops

Hvis du har lyst at give en hånd som frivillig mangler jeg folk med videotelefoner til at filme på dagen, og der kunne også godt bruges et par praktiske grise. Send en mail til info@danseglad.dk

A message to all guys wanting to become great dance partners!

I have about 10 years of partner dancing experience. Recently I danced with a beginner leader. The song was fast and for some reason he launched one of the hardest (but to be fair, fundamental) figures of the dancing, counting every step, starring on the floor bestween us while constantly apologizing for his dancing. I REALLY tried my best to make him feel comfortable, smiling and following also the “odd steps”. But the dance was a bit of a struggle, for both of us.

He made me think. This happens a little too often when I dance with beginners. Is it me? Is it the difference between our dancelevels? Is it simply a nature law that a beginner lead has a hard time relaxing with a more experienced partner? – Or has a beginner lead just per definition a hard time relaxing with any dance partner in general?

Then a few days later I danced with another beginner lead. It was amazing! We did’nt do much actually, but he was so relaxed and seemed to enjoy the dance and the music just as much as me. There were eyecontact, smiles and fun was had. More thoughts:  Is it true that some people are just naturals, when it comes to dancing, while other have to learn the hard way? What if there is a shortcut for anybody who feels impatient about getting those great dance endorfines running – and fast ?

What makes a great dance?

I would claim that with some mental work, anyone can be at a beginners level and already be a great partner from the first steps!  I think that the key is were to focus. What makes a dance great is, in my opinion, first of all a human connection, more than specific dance patterns (however, that can be true later on in ones dance “evolution”, when these patterns are working really well) Sadly, but somewhat understandably, most beginners dedicate all their attention to trying to make the dance work technically. Which is totally suitable in a class situation, but maybe not so much for the social dancefloor.

My humble suggestion to (beginner) leads who would like yummie dances with (advanced) followers therefore goes:

Simple stuff is GREAT!!! If you worry about her being bored of your simple dancing, give her some space and see what happens. It gives the follower the opportunity to sneak in fx. a footwork variation here and there, if she wants more action (she often doesn’t, you’ll see).As a beginner – please don’t get me wrong – you are not likely to impress me with your dancefigure repetoire anyway (yet!), but I promise you this : you can thrill me with your pressence and attention. Forget what your teachers told you! As mentioned, social dancing is not a class and you are almost always better of dancing without thinking too much about what you are doing. Have a beer instead and do simple stuff as bouncing to the rythm or just walking together. And here’s a good one: respond the music!  If you hear a trumpet go “tooot”, show it with a movement – it works everytime, because she hears it too!

I believe that if this aproach is prioritised, it will build confidence and with great confidence it is easier and faster to learn and develop on other aspects of dancing too. Like great technique and a huge movement repetoire. But why wait for blissfull dancing experiences till you have danced for years?

Disclaimer: I realise that my motive on the dancefloor could be different from yours. Maybe you are not interested in dancing with ME, maybe you are just there to dance with SOMEBODY or as MANY as posible so that you can develop your dance? (I mean to provoke here, if you didn’t get that) So your turn leads: Please write your thoughts in a comment (top left corner). What could an advanced follow do to make you feel GREAT  (and what should she avoid doing) ? What’s your recipe for an advanced follow getting great dances with a beginner lead? Other dance roles are welcome to contribute too, follows & leads on any level and from any dance style!

PS. I really do NOT intend to freak beginner leads out by writing this and I hope I don’t sacrifise too many dance invitations from you guys!  If you worry, try me out once anyway…I am the smiling follow, remember?

Dans er som at lære et sprog

Prøv at tænke på et sprog du har lært. Hvordan gjorde du? Gik du i skole og terpede? Fik du en kæreste eller en god ven, der talte sproget? Tog du til landet for at lære deres sprog?

Jeg har lært italiensk af en 4-årig pige ved navn Flaminia. Hun var i dén grad i plaprealderen og jeg var hendes aupair pige i Rom for 10 år siden. Vi knævrede lystigt om alt, hvad vi så og oplevede og jeg lærte at kommunikere på rekordtid. For Flaminia var ligeglad med mine grammatiske fejl og så slappede jeg af og sagde meget mere.

På danseworkshoppen Byg En Dans den 5. februar, er stemningen den samme: uden at bekymre sig for meget om udtale og grammatik leger vi med en masse “ord” aka trin og hvordan de kan sættes sammen i forkellige rækkefølger. Betragt din underviser og meddansere som 4-årige samtalepartnere og kast dig ud i det! Med andre ord, vi opprioriterer at sige NOGET, fremfor at vente indtil man kan udtale sig fejlfrit. Og jeg garanterer dig, vi får en fest! Fyldt med røverhistorier, vrøvlehistorier, eventyr og knæk prosa i diverse dialekter!

Tag din ven, nabo eller hele strikkeklubben med, I får den dejligste søndag sammen. Dansen er Charleston, en livsglad dans fra de brølende 20′ere, der danses uden partner. Der er ingen der bliver kastet ud i soloer, alt foregår i mindre forskellige grupper. Ved tilmelding får I adgang til 24 små videoer med trinene som vi skal lege med, så I kan lure det hele lidt an på forhånd – og I beholder adgang efter workshoppen også!

Byg En Dans. Søndag den 5. februar

kl 13.00-15-30 i lækre danselokaler på Frederiksberg

200 kr for 2,5 times workshops plus fri adgang til 24 online undervisningsvideoer.

Tilmelding og betaling her

http://billetto.dk/events/10126

Tanker om at være nybegynder

Tango er min “hobby dans” , hvilket vil sige at jeg ingen professionelle ambitioner har på det område. Jeg danser bare for sjov og når jeg har tid/lyst. Jeg er på ingen måde nogen haj, men jeg ved nu hvordan jeg kan få dejlige oplevelser ud af det alligevel. Det har dog været en process fyldt med udfordringer…

Der er 4 dage til jeg rejser hjem fra en måneds ophold i Buenos Aires, Argentina. Det er 3. gang jeg er afsted. Her op til hjemrejsen får du mine tanker om mødet med tango på “udebane”.

***

1. gang jeg kom til Buenos Aires var det med forventningen om at komme hjem som en meget dygtigere danser. Nu skulle jeg jo opholde mig dér, hvor tangoen kommer fra, ved selve Kilden. Jeg gik ud for at danse men tilbragte jeg det meste af tiden på en stol – i lamslået benovelse over de fantastiske dansere på gulvet. Jeg blev ikke budt op og turde heller ikke rigtig tro, at nogen havde lyst at danse med en nybegynder som mig. Jeg rejste hjem med dejlige minder fra Buenos Aires, men det er en anden historie, der handler om andre ting end dans.

***

2. gang var året efter. Jeg er et stædigt menneske og jeg ville knække koden til Buenos Aires’ tango verden. Denne gang havde jeg en hel måned. Jeg ville tage undervisning på hold og privatundervisning og så ville jeg være bedre til at lære dansefolk at kende, så de turde byde mig op (ifølge etiketten er det kun mændene der byder op i tango). Jeg fik danset en del mere denne gang, men når jeg tænker tilbage, var det på en stædighed fremfor en danseglæde. Jeg ser nu, at jeg var alt for optaget af at huske på,  hvad mine undervisere havde sagt om holdning, balance, fatning, fodarbejde … Og når noget af det lykkedes, så bevægede min opmærksomhed sig straks derhen, hvor det næste arbejdspunkt var. Eller værre endnu : til resten af mine arbejdspunkter på én gang! Det blev på bekostningen af nydelsen, på opmærksomheden til min partner. For hvordan kan man danse dejligt med nogen, hvis man kun er opmærksom på sig selv?

***

Nu er det 3. gang jeg er her. Denne gang er jeg taget afsted med intentionen om at alt, hvad jeg foretager mig er 100% lystbetonet – i en hel måned! I forhold til tangoen, har jeg været noget mindre ude at danse denne gang. Jeg har ikke taget undervisning og har ikke købt mig fattig i tango sko. Men wow, de aftener, hvor jeg har været ude for at danse!!! Fyldt med partnere, jeg nu kan tiltrække, fyldt med magiske tosomhedsoplevelser og masser af ubesværet lyst og danseglæde. Og hemmeligheden? Denne gang har jeg givet mig selv lov til at være på det niveau, jeg nu er. Jeg forsøger ikke at imponere nogen, jeg skælder ikke mig selv ud, hvis en trinkombination glipper. Jeg danser bare, som jeg nu kan danse.  Jeg tror at jeg udstråler noget helt andet, som bliver opfanget af de, der nu byder mig op. På gulvet danser jeg tillidsfuldt med lukkede øjne (det hjælper mig med at lukke “tilskueres” opmærksomhed ude) og jeg har flyttet min opmærksomhed til min partner og til musikken. I dette nærvær kan jeg tømme mig selv for tanker om, hvad vi lige gjorde før og hvad der mon skal ske om lidt. Og selvom der stadig er masser af små fodfejl, er der ingen indre Vild-med-dans dommerkommentarer længere!

Rejsen

Som jeg oplevede det, var der altså 3 stadier.

• Først at opleve frustration (både ind- og udadrettet) over ikke bare at kunne blive ekspert – pronto!
• Så at tage kampen op, med sammenbidte tænder og alt for mange ting at tænke på, på én gang.
• For til sidst at sige : nåmen jeg danser jo som jeg danser og jeg er den eneste, der kan gøre det dejligt for mig.

Jeg er ofte vidne til at mennesker omkring mig afholder sig fra at træde ud på dansegulvet, fordi de endnu ikke føler sig “gode nok” ifht til de andre. Fordi de gerne LIGE vil gå til noget mere undervisning først. Men hvis vi ikke må foretage os noget før vi er perfekte til det, hvornår er det så lige vi kommer igang?

Jeg er endnu engang blevet mindet om, at dans handler om MEGET mere end blot trin og bevægelser. Den handler om at rumme sig selv, lige dér hvor man er. Og at lade denne kærlige indstilling være rejsemakker lige fra de allerførste trin og gennem alle de stadier, man nu skal igennem. Dét skal også være kernen, når jeg underviser andre i dans. Man kan tidsnok blive en stjerne, men jeg vil gerne guide vejen, så det bliver en fest undervejs!

Hvor og hvordan finder du danseglæde?

Skal vi danse? Se kommende workshops her