Privatfest og tema fester

 

Vil I gerne markere en stor dag, så det kan huskes?

Dans er et involverende indslag og kan nemt tilpasses familiefestens brogede sammensætning på tværs af generationer. Om der skal danses i par eller uden bestemmer du, det kan også være lidt af hvert. En genrer jeg altid anbefaler til familie fester med stor alderspredning er swingdansen, fordi jeg gang på gang erfarer at musikken “smitter” rigtig bredt, fra børn til de ældre. Læg f.eks danseindslaget inden middagen for at give alle en fælles oplevelse at gå til bords på  – eller brug det som dansegulvopvarmer efter middagen.

Temafest

Ingen temafest uden tilhørende dans! Særligt med temaer der udspringer i en bestemt tidsperiode er det en oplagt aktivitet at danse epokens mest populære trin.

Prøv f.eks

1920 : Charleston,

1940 : Lindy hop,

1950/60 : Rockabilly/Twist

1970 : Disco / Hippie flower power

Andre temaer kunne være Balkanfest : kædedanse eller en klassiker : Gallafest, hvor der danses Les Lanciers.

Hvis din fest ikke har et decideret udklædningstema, kan du også lave en “blandede bolcher” oplevelse, hvor dine gæster lærer en lille smule fra forskellige danse, vi kan arrangerer en flashmob ude på vejen eller hvad med en konkurrence hvor man i hold dyster om at skabe den bedste miniopvisning for hinanden?

Danseglad.dk har desuden et omfattende netværk af djs, bands, danseshows og anden tidstypisk underholdning, som f.eks spiritussmagning, cigaretpiger osv. Har du brug for superprof ansigtsmaling kan dette også arrangeres.

Priser

Prislejet ligger på omkring 2500 kr i Københavnsområdet. Kontakt os her og fortæl os hvad du drømmer om, så sætter vi alt ind på at finde frem til den rette løsning til din fest. Husk at angive antal deltagere, geografisk placering og formål med undervisningen. Du kan også tilføje dit tlf.nr og bede om en opringning.