Dans er som at lære et sprog
Prøv at tænke på et sprog du har lært. Hvordan gjorde du? Gik du i skole og terpede? Fik du en kæreste eller en god ven, der talte sproget? Tog du til landet for at lære deres sprog?
Jeg har lært italiensk af en 4-årig pige ved navn Flaminia. Hun var i dén grad i plaprealderen og jeg var hendes aupair pige i Rom for 10 år siden. Vi knævrede lystigt om alt, hvad vi så og oplevede og jeg lærte at kommunikere på rekordtid. For Flaminia var ligeglad med mine grammatiske fejl og så slappede jeg af og sagde meget mere.
På danseworkshoppen Byg En Dans den 5. februar, er stemningen den samme: uden at bekymre sig for meget om udtale og grammatik leger vi med en masse “ord” aka trin og hvordan de kan sættes sammen i forkellige rækkefølger. Betragt din underviser og meddansere som 4-årige samtalepartnere og kast dig ud i det! Med andre ord, vi opprioriterer at sige NOGET, fremfor at vente indtil man kan udtale sig fejlfrit. Og jeg garanterer dig, vi får en fest! Fyldt med røverhistorier, vrøvlehistorier, eventyr og knæk prosa i diverse dialekter!
Tag din ven, nabo eller hele strikkeklubben med, I får den dejligste søndag sammen. Dansen er Charleston, en livsglad dans fra de brølende 20′ere, der danses uden partner. Der er ingen der bliver kastet ud i soloer, alt foregår i mindre forskellige grupper. Ved tilmelding får I adgang til 24 små videoer med trinene som vi skal lege med, så I kan lure det hele lidt an på forhånd – og I beholder adgang efter workshoppen også!
Byg En Dans. Søndag den 5. februar
kl 13.00-15-30 i lækre danselokaler på Frederiksberg
200 kr for 2,5 times workshops plus fri adgang til 24 online undervisningsvideoer.
Tilmelding og betaling her
Tanker om at være nybegynder
Tango er min “hobby dans” , hvilket vil sige at jeg ingen professionelle ambitioner har på det område. Jeg danser bare for sjov og når jeg har tid/lyst. Jeg er på ingen måde nogen haj, men jeg ved nu hvordan jeg kan få dejlige oplevelser ud af det alligevel. Det har dog været en process fyldt med udfordringer…
Der er 4 dage til jeg rejser hjem fra en måneds ophold i Buenos Aires, Argentina. Det er 3. gang jeg er afsted. Her op til hjemrejsen får du mine tanker om mødet med tango på “udebane”.
***
1. gang jeg kom til Buenos Aires var det med forventningen om at komme hjem som en meget dygtigere danser. Nu skulle jeg jo opholde mig dér, hvor tangoen kommer fra, ved selve Kilden. Jeg gik ud for at danse men tilbragte jeg det meste af tiden på en stol – i lamslået benovelse over de fantastiske dansere på gulvet. Jeg blev ikke budt op og turde heller ikke rigtig tro, at nogen havde lyst at danse med en nybegynder som mig. Jeg rejste hjem med dejlige minder fra Buenos Aires, men det er en anden historie, der handler om andre ting end dans.
***
2. gang var året efter. Jeg er et stædigt menneske og jeg ville knække koden til Buenos Aires’ tango verden. Denne gang havde jeg en hel måned. Jeg ville tage undervisning på hold og privatundervisning og så ville jeg være bedre til at lære dansefolk at kende, så de turde byde mig op (ifølge etiketten er det kun mændene der byder op i tango). Jeg fik danset en del mere denne gang, men når jeg tænker tilbage, var det på en stædighed fremfor en danseglæde. Jeg ser nu, at jeg var alt for optaget af at huske på, hvad mine undervisere havde sagt om holdning, balance, fatning, fodarbejde … Og når noget af det lykkedes, så bevægede min opmærksomhed sig straks derhen, hvor det næste arbejdspunkt var. Eller værre endnu : til resten af mine arbejdspunkter på én gang! Det blev på bekostningen af nydelsen, på opmærksomheden til min partner. For hvordan kan man danse dejligt med nogen, hvis man kun er opmærksom på sig selv?
***
Nu er det 3. gang jeg er her. Denne gang er jeg taget afsted med intentionen om at alt, hvad jeg foretager mig er 100% lystbetonet – i en hel måned! I forhold til tangoen, har jeg været noget mindre ude at danse denne gang. Jeg har ikke taget undervisning og har ikke købt mig fattig i tango sko. Men wow, de aftener, hvor jeg har været ude for at danse!!! Fyldt med partnere, jeg nu kan tiltrække, fyldt med magiske tosomhedsoplevelser og masser af ubesværet lyst og danseglæde. Og hemmeligheden? Denne gang har jeg givet mig selv lov til at være på det niveau, jeg nu er. Jeg forsøger ikke at imponere nogen, jeg skælder ikke mig selv ud, hvis en trinkombination glipper. Jeg danser bare, som jeg nu kan danse. Jeg tror at jeg udstråler noget helt andet, som bliver opfanget af de, der nu byder mig op. På gulvet danser jeg tillidsfuldt med lukkede øjne (det hjælper mig med at lukke “tilskueres” opmærksomhed ude) og jeg har flyttet min opmærksomhed til min partner og til musikken. I dette nærvær kan jeg tømme mig selv for tanker om, hvad vi lige gjorde før og hvad der mon skal ske om lidt. Og selvom der stadig er masser af små fodfejl, er der ingen indre Vild-med-dans dommerkommentarer længere!
Rejsen
Som jeg oplevede det, var der altså 3 stadier.
- Først at opleve frustration (både ind- og udadrettet) over ikke bare at kunne blive ekspert – pronto!
- Så at tage kampen op, med sammenbidte tænder og alt for mange ting at tænke på, på én gang.
- For til sidst at sige : nåmen jeg danser jo som jeg danser og jeg er den eneste, der kan gøre det dejligt for mig.
Jeg er ofte vidne til at mennesker omkring mig afholder sig fra at træde ud på dansegulvet, fordi de endnu ikke føler sig “gode nok” ifht til de andre. Fordi de gerne LIGE vil gå til noget mere undervisning først. Men hvis vi ikke må foretage os noget før vi er perfekte til det, hvornår er det så lige vi kommer igang?
Jeg er endnu engang blevet mindet om, at dans handler om MEGET mere end blot trin og bevægelser. Den handler om at rumme sig selv, lige dér hvor man er. Og at lade denne kærlige indstilling være rejsemakker lige fra de allerførste trin og gennem alle de stadier, man nu skal igennem. Dét skal også være kernen, når jeg underviser andre i dans. Man kan tidsnok blive en stjerne, men jeg vil gerne guide vejen, så det bliver en fest undervejs!
Hvor og hvordan finder du danseglæde?
Skal vi danse? Se kommende workshops her
Loading...