Danseglad Jazz Festival!!

17 april 2010 in Uncategorized

Vi vil tilføre årets Jazz Festival en ny vinkel, en ny måde at indtage jazz på, nemlig med hele kroppen, dansende! Lad det være sagt med det samme: Der skal være plads til hele! Både kompleks lyttejazz og festlig dansejazz! Vi er blot en flok unge københavnske swingdansere, der savner dansemuligheder til de former for jazz som oprindelig var skabt til at fylde dansegulve og nu vil vi gøre noget aktivt ved det!

Vi ønsker desuden at vise jazz musikere at der findes et stort og festligt publikum til de swingende jazzformer, såsom fx dixieland, ragtime, new orleans, gypsy swing, big band, croonere og divaer – hvis swing danse live koncerter skal sikres i fremtiden, må vi nære vækstlaget og vise at vi findes!

“Jamen det lyder vel nok sjovt, men hvad nu hvis jeg ikke kan danse swing?” -spørger du måske. Fortvivl ej: du kan lære det basale på ganske kort tid og vi HAR sørget for at der ligger små danseundervisningsindslag for begyndere i starten af festivallen. Vi pønser også på at finde lokaler til en slags “forberedelses mini forløb” Mere herom snart)

Men du kan selvfølgelig også bare komme til koncerterne, nyde lyden af musikken og synet af de dansende oppe fra baren!

Hold dig opdateret ved at melde dig ind i vor store facebook gruppe, som er for både dansere, dansere-to-be, men generelt bare for folk som elsker energien i god gedigen swing musik fra 20′erne, 30′erne og 40′erne.

For information om swingdanseundervisnings muligheder (også op til og efter festivallen) kan du melde dig til nyhedsbrevet her til højre.

17 april 2010 Uncategorized

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar



Nyhedsbrev

Loading...Loading...


Kort info

Signe Frydenlund underviser i swingdans, herunder Charleston og Lindy Hop, som fuldtidsbeskæftigelse i både Danmark og Sverige. Hun leverer desuden top professionel, humørfyldt danseundervisning til enkeltstående arrangementer som firma events, pige polterabend, charlestonfest, koncerter mm. Signe Frydenlund har base i København